Farvel iPadhjerne

Kreativ søndag med Kreakassen

Vi har haft en rigtig dejlig weekend med både navnefest for fætter Leonardo og god tid til at slappe af, dejligt! I dag tog jeg Kreakassens januar-kasse frem, som jeg har glædet mig meget til at vise Viggo og Vega! Det er første gang vi prøver en kasse og jeg må sige, at jeg fra starten er meget imponeret over hvor gennemført konceptet er.

I hver kasse er der 4 kreative projekter man kan lave med børnene og alle de materialer man skal bruge. Der kommer nye kasser 12 gange om året, hver måned og de er tilpasset højtider og årstiden. I januar-kassen var der følgende 4 projekter: snemand, lanterne, superhelte og byscene og de Hellige Trekonger. Vi nåede faktisk igennem de tre første projekter i dag, fordi børnene var vilde med at lave dem, troede bare vi skulle lave ét projekt i dag. Grunden til, at vi ikke lavede De Hellige Trekonger var faktisk fordi, at Viggo og Vega begyndte på en virkelig god leg med deres snemænd og superhelte, som varede resten af aftenen! Det er ikke altid, at de leger så meget sammen mere, så at se dem løbe rundt og lege med de figurer de selv lige havde lavet var så fedt.

Viggo på 7 år kunne mange ting selv med instruktion, mens jeg med Vega på snart 4 år lavede det meste i samarbejde med mig og det var rigtig hyggeligt. Hun har dog selv limet, tegnet og klippet det meste. Til denne her kasse skal man have en limpistol klar.

I forvejen kan vi godt lide at lave kreative ting med børnene, men det kan også være tidskrævende og dyrt at købe ind til og der er kasserne bare så gode. Man får lavet en masse nye ting end de samme ting man plejer, man får sat tid af til at gøre det fordi projekterne allerede er beskrevet for en og alt hvad der skal bruges er klar i lige de antal man skal bruge, så man behøver ikke købe en kæmpe pakke flamingokugler for at kunne lave snemænd eller en pakke med 50 piberensere, som man kun skal bruge 2 af og resten bare samler støv i skuffen bag efter.

Her kan i se de 4 projekter der er i januar-kassen og også se resultatet af de 3 første projekter vi fik lavet i dag.

Projekt 1: Snemand

Resultatet! Vegas til venstre og Viggos til højre. Vega ville gerne have at hendes snemand skulle have fødder:-) De har endda fået navne, Teddy og Coco.

Dyyyyb koncentration når der klippes næse til snemanden.

Projekt 2: Lanterner

og resultatet. Viggos til venstre og Vegas til højre. Børnene er helt vilde med dem og har dem nu stående på deres værelser.

Projekt 3: Superheltefigurer og by-scene.

Resultatet er bare blevet så godt. De er virkelig de sødeste, jeg mener SEJESTE superhelte de fik lavet!

Viggos:

Vegas:

Projekt 4: De Hellige Trekonger som vi ikke har lavet endnu, men jeg glæder mig allerede til det.

Læs mere om Kreakassen HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farvel iPadhjerne